Kategorier
Fest & farver Krop&sjæl Teknologi&Apps Ungdom

Sådan sikrer du, at du ikke går glip af lyspunkterne i festivalprogrammet

Sommeren nærmer sig, hvilket betyder at årets store fest står for døren. Anvend disse simple tips, gå ikke glip af lyspunkterne i festivalprogrammet og få den ultimative festivaloplevelse.

Hent festivalens officielle app ned på din telefon

De fleste festivaler landet over har udviklet en app til deres festival, som er fyldt med alle nødvendige informationer og mere til. I app’en kan du både finde svar på hvornår og hvor din yndlingskunstner spiller, hvor toiletter er placeret, hvilke mad- og ølboder der er at finde på festivalpladsen og meget mere. 

De har gjort det let for dig at være på festival, så det eneste du skal gøre, er at hente app’en ned på din telefon. Selvom den festival, du deltager i, ikke er startet endnu, kan du med fordel hente deres app ned, og allerede nu se hvilke nyheder der er på programmet. 

Med festivalens officielle app vil du løbende kunne holde dig opdateret og være ajour med samtlige informationer og opdateringer, så det eneste du blot skal er at glæde dig til festivalen skydes i gang.

Med festival-app’en ved hånden kan du, når det fulde program er lagt, vinge den musik du gerne vil se af, hvortil en alarm minder dig om hvor og hvornår bandet eller kunstneren spiller – så går du ikke glip af noget.

Liste: Danske festivaler der har lavet en officiel app 

Her får du samlet en liste over alle de danske festivaler, som har lavet en officiel app, så du løbende kan holde dig opdateret og forberede dig til sommerens store fest. Samtlige officielle festival-apps kan hentes til både Android og Iphone.

  • Roskilde festival 
  • Tinderbox
  • Smukfest / Skanderborg Festival
  • Northside
  • SPOT Festival
  • Tønder Festival
  • Vig Festival
  • Samsø Festival
  • Skagen Festival
  • Nord-Als Musikfestival

Andre nyttige apps til festivalen

Inden du tager afsted på festival, bør du downloade nogle forskellige og ganske nyttige apps, som du og din camp vil få glæde af. Med din mobil ved hånden har du rig mulighed for at blive din camps altmulig-mand eller kvinde, som er indehaver af ethvert stykke godt festival-værktøj.

Liste: Gode apps at have med på en festival.

  • Musikktjenester, såsom Spotify, Tidal eller Youtube Music
  • Vejr-app
  • Drukspil
  • Gomore eller DSB
  • App til førstehjælp
  • MobilePay og We Share

Forbered dig godt hjemmefra

Når du skal på festival er det altid godt at forberede sig godt hjemmefra. Særligt hvis du skal på en festival, hvor en del af konceptet indebærer, at du overnatter på stedet. Her er det en god idé, at du laver en pakkeliste, som du kan vinge af, idet du pakker din taske.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er godt at medbringe på en festival, kan du med fordel klikke her, og tilføje det nødvendige festivalgrej til din pakkeliste.