Kategorier
Depression Krop&sjæl Psykologi

4 tegn på at du er deprimeret

Har du i et stykke tid følt dig rigid, modløs og trist, hvor du intet orker? Her kan du læse om de 4 mest typiske tegn på at du er deprimeret, og finde ud af om du skal søge hjælp. 

Har du mistanke om at du er deprimeret, er det godt at du læser med her. Det er vigtigt at være opmærksom på sig selv og sit velvære, hvis noget føles meget anderledes end det plejer. Du skal dog huske på, at alle har dårlige dage, hvor humøret er i bund. 

Depression og dårligt humør er ikke det samme. Dårligt humør plejer at vende efter en dag eller tre, hvor en depression varer i længere tid og ligger dybere i kroppen. Heldigvis er der råd for at komme ud af en depression, hvad end den har stået på i uger eller måneder. 

Husk at søge hjælp hos din læge eller ved en psykolog, så du kan få den korrekte behandling, hvis du har en depression. Du kan finde yderligere information om tegn på depression og behandling her

Din glæde ved ting er forsvundet

Det hele føles meningsløst og du mistet lysten til at foretage dig noget som helst. Hvorfor skal du overhovedet stå op, tage tøj på og gå ud ad døren, tage i skole eller på arbejde. 
Ting der før gav dig energi og som fik dig til at føle glæde, føles nu mere intetsigende og ligegyldige. Denne følelse er tidligere beskrevet af folk med en depression, som en tomhed indeni, hvor de ting som de før følte glæde ved, ikke betyder det samme mere. 

Selvom du udefra godt ved at det før har gjort dig glad, men hvor du nu ikke længere kan mærke det. Har du det på denne måde, kan det være et tegn på en depression. Husk dog på at man godt kan miste interesse for ting, uden at det behøver at være en depression.

Du føler dig meget trist og nedtrykt

Alle kan opleve modgang i livet som gør en ked af det, men hvor man godt ved at man kommer ovenpå igen. Har du gennem en længere periode været trist og nedtrykt, hvor du føler dig magtesløs og ikke kan gøre noget for at ændre på situationen, er det et af de mest almindelige tegn på en depression.

Din hukommelse og koncentrationsevne er svækket

Har du i en længere periode haft svært ved at koncentrere dig, hvor dine tanker flyver rundt i alle mulige retninger, samtidig med at du glemmer ting hele tiden? Er det helt umuligt at holde fokus, er det altoverskyggende og føles det enormt frustrerende, kan det være et tegn på en depression. 

Du trækker dig og er selvbebrejdende

Du har ikke overskud til at ses med folk, du orker det ikke, hvorfor du er begyndt at holde dig mere for dig selv, end du plejer. Det er naturligt at have sådanne perioder i sit liv, men har du haft det sådan i en længere periode, er det vigtigt at være opmærksom på. 

Bebrejder du dig selv, og føler du skyld? Måske har du tanker om, at hvis bare du havde gjort tingene anderledes eller var en anden, så ville det hele være meget bedre. Uanset hvad, er det vigtigt, du husker dig selv på, at du er god, som du er, og det ikke er din skyld.